Livsstil: Sådan slipper du af med din appelsinhud
Mange kvinder døjer med appelsinhud, og det er bestemt ikke sjovt at hoppe i bikinien, når baller og lår består af appelsinhud.
Appelsinhud er fedt, som ophober sig i underhudens isolerende fedtlag og danner en lidt bulet overflade. Og det er noget, de fleste helst vil af med.
Det kan dog godt kræve en indsats. Her er iForms 10 korte bud på, hvordan du effektivt kan bekæmpe appelsinhud:
- Drik godt med vand og grøn te.
- Drop sukker.
- Det er rigtig fint at spise mange grøntsager og frugt, da de forskellige vitaminer, mineraler, fibre og antioxidanter er med til at bekæmpe appelsinhuden. Spis også godt med proteiner og omega-3-fedtsyrer.
- Husk at bevæge dig og dyrke motion, så du får sat gang i blodcirkulationen. Yoga, pilates, gåture og løb er med til at stramme huden op.
- Rygning er forbudt.
- Skru ned for saltforbruget og brug i stedet krydderier.
- Børst problemområderne inden du går i bad. Det sætter gang i blodcirkulationen.
- Fugt huden med en creme. Evt. en der er målrettet appelsinhud.
- En god omgang massage omkring problemområdet eller hele kroppen kan være med til at øge blodgennemstrømningen.
- Alkohol og kaffe er ikke så godt at indtage, hvis du vil af med appelsinhuden. Drop begge dele.
Kilde: iForm www.iform.dk