26. apr. 2012
Af af Preben Petersen

Andrea Elisabeth Rudolphs datter skal tænke på andre

Andrea Elisabeth Rudolph og Isolde støtter Røde Kors-kampagnen React Now.
Andrea Elisabeth Rudolph og Isolde støtter Røde Kors-kampagnen React Now.
Foto: Røde Kors
Den tidligere "Vild med dans"-vært gør et nummer ud af at opdrage Isolde til at give.

Andrea Elisabeth Rudolph er Røde Kors-ambassadør og støtter foreningens forsøg på at sikre mennesker med knap så heldig baggrund som vores en ordentlig tilværelse. Essensen af det arbejde prøver hun at give videre til datteren Isolde, som hun fik i 2006.

- Helt fra Isolde var i barnevogn, har vi været ude med raslebøssen. Det er hyggeligt, og det er en måde at være sammen på, hvor vi er fælles om en større sag. Når hun har siddet med raslebøssen og sagt "vi har mange penge", så har vi snakket om, at vi skal give pengene videre til andre, som ikke har det så godt, siger Andrea til Her & Nu i denne uge.

Hun indrømmer dog, at det ikke altid har været uden sværdslag at få datteren med på idéerne.

- Jeg var meget optaget af en sag, der hed "Giv det videre", hvor man skal finde noget legetøj, som man ikke bruger mere og give det videre til børn, som ikke har noget. Det var noget af en øvelse. (...) Hun var med på at give noget videre, men hun insisterede på, at jeg også skulle give noget videre, ellers var det tarveligt. Så jeg fandt et par ting, siger Andrea.

Læs mere om: