20. apr. 2012
Af af Louise Møller

Julie Zangenberg om kærlighed: Afstand er ikke et problem

Julie Zangenberg
Julie Zangenberg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Topaktuelle og poulære Julie Zangenberg har travlt med karrieren, men finder også tid til at pendle til og fra kæresten i England

Skuespillerinden Julie Zangenberg er en ambitiøs kvinde med mange jern i ilden, og som trods sin unge alder, allerede har medvirket i flere film, teaterstykker og TV-serier.

Lige nu er hun aktuel i "Live fra Bremen" men er derudover næsten lige så kendt for at være kæreste med Caroline Flemings eks-kæreste, fodboldspilleren Nicklas Bendtner. Et kærlighedsforhold som kræver lidt logistik og planlægning, når man har fuld fart på karrieren og bor i hvert sit land.

- Vi er begge to meget karrierefokuserede, så vi gør det ikke til noget problem. Men det betyder selvfølgelig en masse kalenderarbejde og flyture, fordi han bor i Newcastle. Og når man vil det nok, er afstanden ikke noget problem, siger Julie i et interview med Eurowoman.

Smukke Julie er en attraktiv kvinde og Bendtner er ikke skuespillerens første kendte kæreste. Hun dannede tidligere par med komikeren Mikael Wulff. Et forhold som lærte Julie at vælge sine ord med omhu, når man taler privat med pressen. Derfor er hun heller ikke meget for at tale om sit forhold til fodboldsspilleren. Men hun vil dog godt røbe, hvordan de får kalenderen til at gå op.

- Lige nu bliver meget af min fritid brugt på at få den komprimeret sammen til lidt længere periode, hvor jeg kan være i England, eller han kan være hos mig i Danmark. Vi er begge to meget indstillede på at få tid til at se hinanden, så vi kan nå at være kærester og nyde det, siger Julie til modemagasinet.

Læs mere om: