Cecilie Frøkjær atter alene
43-årige Cecilie Frøkjær bekræfter, at parret er gået hvert til sit, helt udramatisk, forklarer Cecilie.
- Vi er ikke kærester længere. Det er flere måneder siden, vi afsluttede forholdet, så jeg er alene med mine to børn, afslører den populære Go' Morgen Danmark-vært til Her & Nu.
Cecilie ønsker ikke at komme nærmere ind på bruddet med 46-årige Peter Mogensen, men fortæller dog at parret stadig er venner.
- Jeg har ikke så meget mere at sige, end at det foregik ganske udramatisk, og vi har bevaret et rigtigt godt venskab til hinanden, fortæller Cecilie til Her & Nu.
Cecilie har tidligere været gift med radioværten Lars Daneskov. Parret der blev skilt i 2008 har to børn sammen.
For lidt over et år siden mødte Cecilie Frøkjær og Peter Mogensen. De sprang ud som nyforelskede, selvom han netop var blevet skilt fra Louise Mogensen, som han har tre børn sammen med.
Men forholdet holdt ikke, og Cecilie Frøkjær er derfor alenemor igen med sine to børn Mikkel, 12 og otteårige Sara.