18. mar. 2012
Af af Helle Skram de Fries
Gravide Lise Rønne holder fødselsdag for sønnen
Lise Rønne
Foto: Birger Storm
Det var en træt, men tilfreds Lise Rønne, der mødte BILLED-BLADET efter ”X Factor”s semifinale.
Som mange andre var værten, Lise Rønne, synligt lettet over, at "X Factor" var navigeret væk fra den kollisionskurs, der ramte showet sidste fredag, hvor Jean Michel og Nicoline Simone forlod "X Factor" uden at være stemt ud.
Efter semifinalen mødte BILLED-BLADET den gravide vært, der så strålende ud.
- Jeg har ikke længere så store gener af min graviditet, selv om jeg stadig er træt, fortalte en smilende Lise Rønne og tilføjede:
- Nu skal jeg bare hjem og sove. I weekenden skal vi holde fødselsdag for vores søn Nelson, der fylder to. Familien kommer til lagkage - og det bliver rigtig hyggeligt. Om et halvt år skal Nelson være storebror til den lille ny.
- Det forstår han ikke rigtig endnu, men det kommer nok, mener den vordende mor.