Iben Hjejle: Brandert endte på taget af brændende hus
Den danske skuespiller var i går til premiere på filmen "Fuck Up" i Oslo sammen med sin nye kæreste, Casper Werner Vulpius. Iben Hjejle har en birolle i den norske actionkomedie, hvor hovedrollen Jack kommer på en turbulent tur efter at han finder sin ven død og med 2,5 kilo kokain på sig. Iben Hjejle har også været "langt ude", men her var hverken død eller stoffer indblandet.
- Jeg var en person som hang mig på. Men nogen gange befandt jeg mig i situationer, som ikke var helt smarte. En gang da jeg var 18, var jeg meget fuld. Pludselig befandt jeg mig på taget i syvende etage samtidig med at det brændte, fortæller skuespilleren til Dagbladet.
Der skete heldigvis ikke noget alvorligt, og det er en historie hun i dag kan grine af.
- Jeg lovede mig selv dagen efter, at hvis jeg fik børn, så skulle jeg fortælle dem, at de absolut ikke må gøre sådan noget. Heldigvis er han (hendes søn William, 14, red.) en meget forsigtig dreng, siger hun.