28. feb. 2012
Af af Preben Petersen

Kronprinsesse Mary i fuld sving i Washington

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: AOP
Kronprinsesse Mary tog ordet ved åbningen af en kongres om vold mod kvinder.

Der blev lyttet fra tilskuerpladserne i Gaylord National Resort and Convention Centre, da kronprinsesse Mary gik på talerstolen for at slå tonen an ved åbningen af en verdensomspændende konference. Konferencen varer fire dage og har til formål at sætte fokus på de mange kvinder, der lever med vold i hjemmet verden over.

Bestyrelsesformand for Mary Fonden Kronprinsesse Mary deltager efterfølgende på konferencen, hvor repræsentanter fra mere end 90 lande deler erfaringer og viden på området. Mary Fonden er inviteret for at fortælle om fondens arbejde for at bekæmpe vold i hjemmet i Danmark.

Tidligere på dagen nåede kronprinsesse Mary at overvære overrækkelsen af en donation fra den danske regering på over 2,3 millioner dollar til The Inter-American Development Bank, som er den største internationale udviklingsinstitution i Latinamerika.

Læs mere om: