23. feb. 2012
Af af Jon Bloch Skipper

Hvorfor er Anne-Marie ikke med i arvefølgen?

Dronning Anne-Marie og kong Konstantin.
Dronning Anne-Marie og kong Konstantin.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Hvorfor er Anne-Marie ikke med i arvefølgen?

Venlig hilsen

Anne Grethe Nielsen

-

Kære Anne Grethe Nielsen!

Tak for dit spørgsmål. Da daværende prinsesse Anne-Marie giftede sig med Konstantin II d. 18. september 1964 og derved blev Grækenlands dronning, gav hun afkald på alle krav til Danmarks trone både på egne og sine efterkommeres vegne.

Dette er også årsagen til, at prinsesse Benedikte forud for sit bryllup med prins Richard i 1968 måtte underskrive en række betingelser, der regulerede hendes eget og hendes børns forhold til tronen. Dengang var kronprins Frederik endnu ikke født, og prinsesse Benedikte var nummer to i arvefølgen.

Bedste hilsner

Jon Bloch Skipper

Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

Læs mere om: