23. feb. 2012
Af af Thomas Flindt

Hertuginde Catherine og William opkalder hund efter rovdyr

Hertuginde Catherine fik en flot velkomst af de jublende børn.
Hertuginde Catherine fik en flot velkomst af de jublende børn.
Foto: AOP
Hertuginden har afsløret navnet på parrets sorte cockerspaniel.

Mens prins William arbejder med sin RAF-helikopterenhed på den anden side af kloden, finder hans kone selskab i deres hundehvalp. Indtil videre har hundens navn været ukendt, men nu har hertuginden afsløret det til en gruppe skolebørn.

"Miss Catherine", som børnene tiltalte hende, var i tirsdags på besøg på Rose Hill Primary School i Oxford. Under besøget viste en dreng sin tøjhund til Kate, der smilende spurgte, om den havde et navn. Det havde den ikke, og så foreslog Kate, at han kunne kalde den det samme som hendes hvalp Lupo.

En kilde har fortalt britiske medier, hvordan hertugparret er kommet frem til navnet Lupo.

- De kunne lide navnet. De syntes godt om relationen til ulven.

"Lupus" er det latinske ord for ulv, og derfra udspringer navnet Lupo. Måske er Kate og Williams hund en lille vildbasse, eller har de en fascination for ulve? Det må tiden vise.

Læs mere om: