21. feb. 2012
Af af Jon Bloch Skipper

Spiser de kongelige med fingrene?

Prins Henrik og dronning Margrethe om bord på kongeskibet Dannebro
Prins Henrik og dronning Margrethe
Foto: Nielse Henrik Dam
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Min svigerfamilie og jeg har diskuteret, om de kongelige spiser fjerkræ med fingrene?

Venlig hilsen

Nadja Illum

-

Kære Nadja Illum!

Jeg får undertiden spørgsmål, der handler om forhold, som kun få mennesker har mulighed for at besvare: de kongelige selv, deres nærmeste vennekreds og en håndfuld udvalgte medarbejdere. Dit spørgsmål hører til denne kategori. Jeg ved det faktisk ikke, og sådan bør det også være.

Spørgsmål om dronningens undertøj, kronprinsens barbérgrej og kronprinsessens aftenrutiner hører til privatlivets fred. Ligesom majestæten mener jeg, at de kongelige bør have en privatsfære - ligesom alle os andre. Det er i dette personlige frirum, at vi er os selv, slapper af og lader "batterierne" op.

De kongelige, deres venner og medarbejdere er gode til at beskytte den royale privatsfære. Derfor ved vi danskere ikke alt om livet bag residensernes mure - og det er, efter min mening, som det bør være. Kongehusets medlemmer er nationale samlingssymboler og genstand for manges interesse, men de er trods alt også mennesker som du og jeg, individer med krav på de samme grundlæggende rettigheder som alle andre.

Med venlig hilsen

Jon Bloch Skipper

Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

Læs mere om: