10. feb. 2012
Af af Thomas Flindt

Dansker-succes går ud over Mikkel Kesslers krop

Mikkel Kessler er stor fan af Volbeat, der oplever stor succes i USA for tiden.
Mikkel Kessler er stor fan af Volbeat, der oplever stor succes i USA for tiden.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET og Birger Storm
Det danske rockband Volbeat er voldsomt populære i USA, men hvad har det med bokserens krop at gøre?

Volbeat, anført af forsanger Michael Poulsen, er for tiden på turné i USA og Canada med to af verdens vildeste rockbands: Megadeth og Motörhead.

De danske rock-drenge varmer således op for de to giganter på de allerstørste scener i landet, hvor et hit kan gøre dig rig for livet. Volbeats musik har amerikanerne taget til sig - faktisk er de så vilde med dem, at én sang lige nu ligger nummer et på USA's Active rock radio-hitliste. Det er sangen "Warriors Call", der forkaster store bands som Foo Fighters og Nickelback på listen, men hvad har den med bokseren Mikkel Kessler at gøre?

Hittet, som er blevet en landeplage i USA, blev i tidernes morgen skrevet til den danske kæmper Mikkel Kessler, der således går i ringen til tonerne af Volbeats megahit. Derfor var Kessler også helt vild, da Michael Poulsen ringede og fortalte ham, at sangen lå nummer to på listen.

- Det blev han så begejstret for, at han ivrigt efterfølgende sagde, "at hvis I går nummer 1, får jeg fandme Volbeat-logoet tatoveret", fortæller forsangeren til B.T. og fortsætter:

- En time efter fik jeg så den glædelige nyhed, at Volbeat fra mandag er gået nr. 1 med "A Warrior's Call" på USA's billboard active radio. Så jeg måtte jo ringe til Kessler og sige til ham, at nu kunne han godt bestille tid hos tatovøren.

Volbeat kan nu se frem til at blive den nyeste tatovering på Mikkel Kessler i en forvejen meget tatoverede krop.

Læs mere om: