5. feb. 2012
Af af Jan Bergman

Kronprinsesse Mette-Marit fik hjælp af piloterne

Kronprinsesse Mette-Marit
Kronprinsesse Mette-Marit
Foto: AOP
Kronprinsesse Mette-Marit blev inviteret ind i cockpittet.

Den norske kronprinsesse, der lider af flyskræk, fik speciel opmærksomhed fra piloterne, da kronprinsparret endelig kom af sted fra Københavns Lufthavn tidligere i dag.

Som en særlig gestus for at imødekomme folk med flyskræk, blev Mette-Marit nemlig inviteret ind i cockpittet, og fik sit eget sæde ved siden af piloterne.

- Mette-Marit fik lov til at sidde i cockpittet. Det er noget, vi gør for at hjælpe folk med flyskræk, hvis kaptajnen vurderer, at det er ok. Hun har fået sit eget sæde som en ekstra passager i cockpittet og har en hyggelig samtale med kaptajnen, siger informationskonsulent i SAS Monica Hovland, til VG Nett.

Flyet landede klokken 13.10 i Gardamoen Lufthavn i Norge, hvorefter kronprinsparret hurtigt blev afhentet og kørt afsted.

Kronprinsparret der har været i København for at fejre kronprinsesse Marys 40-års fødselsdag, måtte tidligt søndag evakures sammen med 135 andre passagerer, da deres oprindelige fly umiddelbart før take-off udviklede voldsom røg i kabinen.

Læs mere om: