21. jan. 2012
Af af Louise Møller

kronprinsesse Victoria flot gravid

Det var en veloplagt kronprinsesse Victora, som havde taget imod en invitation fra Astrid Lindgrens Børnehospital
Det var en veloplagt kronprinsesse Victora, som havde taget imod en invitation fra Astrid Lindgrens Børnehospital
Foto: AOP
Der var ekstra opmærksomhed om Victoria, da hun efter længere tids fravær var på officiel opgave torsdag

Der har længe været stille om den svenske kronprinsesse Victoria, som heller ikke deltog i dronning Margrethes jubilæum i den forgangne uge.

Men i går, torsdag, var hun igen på en officiel opgave i Stockholm og viste, at hun er i topform med sin smukke, store mave.

Ikke langt fra sit og prins Daniels hjem, besøgte Victoria Astrid Lindgrens Børnehospital, hvor hun vakte stor glæde blandt personale og patienter.

Hun strålede og på spørgsmålet om, hvordan hun havde det, svarede kronprinsessen frisk og med et smil; "Så langt, så godt!" Det skriver Svensk Damtiding.

Ifølge oplysninger fra det svenske hof, er kronprinsessen sat til at nedkomme i løbet af marts, og hun har da også kun tre opgaver tilbage på sin ellers normalt bookede kalender.

Victoria var praktisk klædt i løse, sorte bukser og knap så høje hæle. Som fin pynt, havde hun sat en blomst fra Lanvin by H&M fast på sin By Malene Birger-jakke.

Læs mere om: