5. feb. 2012
Af af Jon Bloch Skipper

Får Mary titel af dronning, når Frederik bliver konge?

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Det gælder en æske flødeboller. Får Mary titel af dronning, når Frederik bliver konge?

Venlig hilsen

Tanja Egelund Bjørkvig

-

Kære Tanja Egelund Bjørkvig!

Kronprinsessen bliver Hendes Majestæt Dronning Mary af Danmark, når hendes mand bliver Hans Majestæt Kong Frederik X af Danmark.

Det eneste, der kan forhindre, at hun bliver dronning, er at hun eller hendes mand dør før dronning Margrethe, at hun som kronprinsesse bliver skilt fra sin mand, eller at monarkiet afskaffes.

Bemærk venligst, at hun ikke bliver regerende dronning som vores nuværende majestæt. Mary får titlen, fordi hun er kongens hustru. Hvis dronning Mary overlever sin mand, vil hun formentlig antage titlen "enkedronning", men hun vil beholde sin rang af majestæt. Hun vil som dronning skulle tituleres "Deres Majestæt".

Bedste hilsner

Jon Bloch Skipper

Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk, eller klik her!

Læs mere om: