1. feb. 2012
Af af Jan Bergman & Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk Aller Media
Fetterlein gav Luksusfælden seerrekord
Frederik Fetterlein
Foto: AOP
Frederik Fetterlein tiltrak stor seeropmærksomhed, da han medvirkede i Luksusfælden.
Han har levet et luksusliv i mere end 20 år. Men sidste år blev Frederik Fetterlein erklæret konkurs, og mandag og tirsdag deltog han så i TV3-programmet Luksusfælden.
Programmet har op til premieren været omtalt en del i medierne, og det har tilsyneladende båret frugt.
Luksusfælden havde nemlig seerrekord mandag aften, og tirsdag aftens seertal fulgte også godt med, skriver tjekTV.dk.
To meget høje seertal
Mandag så 443.000 seere med, og tirsdag lå tallet på 425.000. Begge tal er rekordhøje for Luksusfælden, der efterhånden har kørt nogle sæsoner på TV3.