Monica Ritterband savner sine forældre

Den tidligere journalist på TV Avisen, nu kunstner, designer og foredragsholder har gennem hele sit arbejdsliv haft stor succes med alt, hvad hun har rørt ved. Men ikke alt i hendes liv har været lige rosenrødt.

Hendes barndom med excentriske forældre var ikke for svage sjæle. I bogen har hun beskrevet sit hjem som en mellemting mellem en komedie, en tragedie og en krigszone. Tonerne gik højt, og forældrene skiftevis skændtes og dansede polka i køkkenet under morgenmaden.

- Mine forældre var både sjove og varme, de var også meget emotionelle og spontane, men de var nok ikke helt gearet til at tage sig af mig.

Tag styringen over livet
Den lille Monica savnede forståelse og kærlighed og lægger ikke skjul på, at hun brugte meget tid på at være ked af det.

- Men du må altså ikke skrive, jeg havde en kærlighedsløs barndom, for det havde jeg ikke. Der var megen fysisk kærlighed. Kys og kram. Og de stolede uendeligt på mig og syntes at alt, hvad jeg fandt på, var fantastisk. Selv om jeg var luddoven i gymnasiet og endte med en alt andet end strålende studentereksamen, så var de rævestolte over mig, fortæller Monica Ritterband, hvis mor, der døde for nylig, selv var med til at opfordre sin datter til at skrive bogen, og hun var indforstået med, hvad Monica Ritterband skriver om sin barndom.

To hårde slag
- Hvert barn har sit eget drama, skriv du bare, sagde hun mildt, da Monica læste det op, hun havde skrevet om sin barndom. De to fandt hinanden som voksne og brugte megen kostbar tid sammen, inden moderen døde kort efter Monica Ritterbands bogudgivelse. Også meget uventet mistede hun sin far nytårsmorgen sidste år. To hårde slag, som hun endnu ikke er kommet sig over.

- Det er uendeligt slemt at tænke på, at jeg aldrig skal snakke med dem mere ... Aldrig grine med dem, aldrig knuge dem ind til mig, siger hun og kæmper med tårerne.

- Det er stadig for tæt på, siger hun stille.