Stolt dronning Margrethe talte til familien

I sin tale rettede jubilaren sine varme ord mod prinsgemalen, kronprinsen og kronprinsessen og prins Joachim med prinsesse Marie. Men også søstrene og den øvrige familie fandt plads i dronningens tale.

Læs den i sin fulde længde her:

Guds Hjælp, Folkets Kærlighed, Danmarks Styrke - i dag for 40 år siden udtalte jeg de ord for første gang på balkonen her på Christiansborg. Deri lagde jeg mit håb, mine ønsker og min kærlighed til mit land. Med mit valgsprog ville jeg udtrykke den forpligtelse, jeg følte over for den gerning, jeg nu gik ind til.

Den forpligtelse står lige så stærkt for mig den dag i dag; men jeg vil gerne understrege, at pligten hele tiden har været båret af glæden. Den glæde har sin rod i den varme, som har mødt mig og min familie overalt igennem alle årene, i fest og glæde, såvel som i sorg; på de såkaldt "store dage", såvel som i dagligdagen.

I dag må jeg først og fremmest udtrykke en tak. Først til Statsministeren for de smukke ord til mig; de bekræfter det gode og tillidsfulde forhold, som jeg føler, har bestået mellem mig og de skiftende regeringer igennem alle årene. Så forskellige personligheder og så forskellig politik, men altid med det for øje at tjene vort land og værne om vort folk.

Den samme rolle spiller Folketinget. For min familie og mig er den årlige åbning af folketingssamlingen en højtidelighed, som vi overværer med glæde. Derfor var den modtagelse, som Folketinget arrangerede for mig tidligere i denne uge, en kærkommen anledning til atter at understrege de bånd, der knytter Folkestyre og Kongehus sammen.

Helt fra den første dag har jeg haft min mand ved min side. Du, min kære Henri, har stået mig bi og været til opmuntring og inspiration for mig i den gerning, som vi har været to om at udføre. Denne dag er dit jubilæum såvel som mit. Sammen har vi set vore sønner vokse op, gifte sig og berige os med en hel flok børnebørn.

Kære Frederik, siden du fyldte 18, har du haft sæde i Statsrådet og har som Kronprins ofte haft forsædet, når jeg har været forhindret. Med Mary ved din side har du repræsenteret Danmark på smukkeste vis, både sammen med dine forældre og på egen hånd. I gør jeres land ære og os begge stolte.

Også du, kære Joachim, har i årenes løb gang på gang som Rigsforstander varetaget mange af mine pligter. Du er dig dit ansvar bevidst, og sammen med Marie er du også en støtte og en kilde til glæde for dine forældre og til gavn for dit land.

I aften er jeg også omgivet af mange medlemmer af min familie. Særlig glæder jeg mig over, at begge mine søstre og deres familier kan være med. I har altid betydet så meget for mig, og er mig altid en støtte, hjemme som ude.

Det er en tradition, som jeg lægger stor vægt på, at statsoverhovederne for de øvrige nordiske lande også kan være med ved en lejlighed som dette jubilæum. Vore lande er i lyst og nød knyttet tæt sammen ved vor fælles historie og ved de slægtsbånd, som har eksisteret i generationer.

Rigsfællesskabet har altid betydet meget for mig. Siden 1972 har Færøerne og Grønland gennemgået en rivende udvikling. Prinsgemalen og jeg har haft den store oplevelse gang på gang at være på besøg, seneste forrige og forforrige sommer. Vi har kunnet følge med i, hvordan såvel det færøske som det grønlandske samfund har udviklet sig, og set, hvordan nye generationer er vokset op og påtager sig ansvaret for deres land og deres samfund.

De bånd, der igennem århundreder har forbundet Danmark, Færøerne og Grønland, har naturligt ændret karakter i løbet af de 40 år. Rigsfællesskabet består lige fuldt.

40 år - mere end en menneskealder - uoverskueligt mange år at se frem til for den, der er ung. Men i tilbageblikket forekommer det mig dog, at de er gået så hurtigt. Når jeg i dag ser tilbage på de år, er det med dyb taknemmelighed, taknemmelig over den opgave, som er blevet mig betroet, og taknemmelig over alt det, den har givet mig.

Den opgave kunne jeg aldrig have løftet uden Guds hjælp, men heller ikke have udført den uden den kærlighed, som jeg føler, har omgivet mig fra alle sider siden min spædeste barndom.

Jeg beder alle rejse sig, og med mig udtale et "Gud bevare Danmark";

GUD BEVARE DANMARK