5. jan. 2012
Af af Thomas Flindt
Tina Dickow tredoblede formuen på et år
Tina Dickow
Foto: Lars Laursen
Sangerinden Tina Dickow havde masser af succes i de forgangne år.
Pengene er rullet ind på den danske sangfugl Tina Dickows bankkonto i 2010 og 2011. På et år tredoblede hun sin pengetank fra en egenkapital på over to millioner i sommeren 2010 til hele 6,2 millioner året efter - det viser regnskabet fra anpartsselskabet Hans Holding ifølge Se og Hør.
Den smukke sangerinde har scoret over tre millioner kroner på at spille koncerter rundt omkring i verdenen, og så skal man også lægge alle pengene fra pladesalg oveni.
Ikke nok med det så tjente Tina Dickow også 800.000 kroner på at sælge sin lejlighed på Østerbro. Det kører for sangerinden, der har trodset de svære økonomiske tider og braget derudaf.