Prinsesse Marie: Jeg er faldet rigtig godt til
- Jeg er faldet rigtig godt til i Danmark og i Møgeltønder, og jeg synes, at folk har taget rigtig godt imod mig, men det er en helt ny tilværelse. Det fortæller Marie til Jyllands-Posten, som 2. juledag bragte et længere interview med prinsessen fra marsklandet.
I det hele taget viser interviewet med al tydelighed, at prinsessen befinder sig godt i sin "nye" rolle. En rolle, som ikke blot består af fine middage på "slottet", store kjoler og kostbare smykker. Faktisk en hel masse andet. Hårdt arbejde ikke mindst. Både som prinsesse, men så absolut også som hustru til en mand hvis livslinje blev lagt stort set den dag, han blev født.
Senere i livet tog prins Joachims historie endnu en drejning, da han blev udset til at arve Schackenborg Slot i Møgeltønder. Et liv som landmand. Og lige netop derfor er det vigtigt, at også fruen på slottet værdsætter livet på landet.
- Jeg elsker byen og at have kontakt med mange mennesker, men jeg har virkelig brug for at være i naturen og være lidt beskyttet. Derfor er det så fantastisk at være her. Vi er jo ofte på Amalienborg i København i forbindelse med møder og officielle opgaver. Jeg føler, at jeg har det bedste fra to verdener, siger hun videre til Jyllands-Posten.
Og Marie har uden tvivl vægt bag sine ord. Det ses, når hun hjemmevant bevæger sig blandt andre kongelige på de bonede gulve, men også når hun besøger udsatte grupper i belastede kvarterer. Hun favner bredt. Uanset om hun åbner en udstilling i marsklandet eller bliver protektor for AIDS-Fondet, sker det med hjertet på rette sted.
Vigtigt at finde balancen
Men hjertet banker også for det helt nære. Familien ikke mindst, som snart udvides med endnu en prins eller prinsesse. Og det ville jo pynte med en prinsesse på Schackenborg, hvor hun til daglig er den eneste af slagsen.
Børn fylder meget for prinsesse Marie, og pap-sønnerne Felix og Nikolai har heldigvis taget godt imod hende. For savnet af netop børnene - og ikke mindst hendes egen søn, Henrik, kan sagtens afløses af dårlig samvittighed, når rejserne bliver lidt for lange. Til Jyllands-Posten siger hun:
- Særligt når vi er væk i længere tid, så bliver jeg ramt af savn og dårlig samvittighed over for Henrik. Det er svært ikke at blive frustreret, men meget vigtigt at finde en balance. En frustreret mor er ikke en god mor. Jeg elsker at være hjemme, men jeg har brug for andre stimuli. Jeg kan ikke kun sidde og tænke på min familie, når jeg har mulighed for at hjælpe andre mennesker, siger hun.