90-årige prins Philip indlagt med brystsmerter
Alt v ar lagt til rette, så den engelske kongefamilie kunne holde en hyggelig familiejul på slottet Sandringham, men idyllen led et alvorligt knæk, da dronning Elizabeths mand prins Philip sent fredag blev kørt bort fra slottet og indlagt på hospital.
Prins Philip havde udviklet stærke brystsmerter, og lægerne ville ikke tage nogle chancer med den 90-årige prins.
Hofpersonalet på Buckingham Palace har selv offentliggjort indlæggelsen, men gør det klart, at prins Philip er indlagt til forebyggende undersøgelser.
Hele familien, også prins William og hertuginde Kate, er samlet på Sandringham, hvor den kongelige familie efter planen skulle nyde højtiden i de kommende dage - blandt andet med en traditionsrig jagt den 26. december. Om programmet fuldføres, viden endu ikke.