20. dec. 2011
Af af BILLED-BLADET
Mie Moltke har født en søn
Mie Moltke og Lai Yde.
Foto: Ole Bjørk
I søndags fødte Mie Moltke sønnen Mio.
- Mie har født den smukkeste lille dreng på 3650 gram og 53 centimeter, lød det stolt i søndags fra Lai Yde, da han og Mie Moltke blev forældre til sønnen Mio.
Hermed er Danmarks første "Vild med dans"-baby født. Mie og Lai dansede nemlig sammen i "Vild med dans" i 2007 og fortsatte med at danne par efterfølgende.
I maj måned i år blev de gift. Den lille ny kom til verden på Rigshospitalet efter en fødsel, der tog 17 timer.
- Fødslen gik rigtig godt, men det var hårdt. Jeg har det godt, og Mio er fuldstændig fantastisk, fortalte Mie, der efterfølgende kunne hvile ud på det tilknyttede barselshotel.