19. nov. 2011
Af af Bent Sennenwaldt

Annette Heick: Jeg har arvet alle min fars dårligdomme

Annette Heick
Annette Heick
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Annette Heick har arvet både gode og dårlige sider fra sine forældre.

Annette Heick fortæller til Alt for Damerne om mændene i hendes liv. Om sin far, den 65-årige sanger Keld Heick, siger hun:

- Alle min fars dårligdomme har jeg arvet. For eksempel det at være lidt verdensfjern og komme i tanke om at skulle slå græs og først bagefter opdage, at det var i nypudsede sko og fint, nystrøget tøj. Det er lidt upraktisk en gang imellem, men også en force i forhold til, at vi får gjort mange ting.

Annette voksede op i en familie, hvos hendes far ofte var ude og spille stort set hver weekend til sent om natten. Det betød, at der skulle være ro i huset i Virum til et godt stykke op ad dagen lørdag og søndag.

- Flere af de andre fra bandet sov hos os i Skovlunde efter job, så søndag morgen var noget med at liste rundt indtil ved 11-tiden, hvor de begyndte at røre på sig, og så var der hygge. Med bacon og æg, franskbrød og kaffe. Og røverhistorier. Det er ikke småting, mine små barneører har været udsat for!

Både Annette og hendes far har ualmindeligt let til tårer.

- Og så er både min far og jeg sindssygt grådlabile, er der noget som helst, der bliver lige lovlig følsomt, så begynder vi at tude - og skynder os væk fra emnet.

Læs mere om: