11. nov. 2011
Af af Henrik Salling

Remees 12-årige datter springer ud som sangerinde

Remee
Remées 12-årige datter Emma på scenen foran sin far.
Foto: Birger Storm
Emma overraskede sin berømte far, da han blev kidnappet af DR og fik oprullet sit liv. Du kan se det i næste uge.

På næste fredag er det musikskriveren og produceren Remees tur til at komme under kærlig behandling i programmet "Her er dit Liv", som sendes på DR1 i den bedste sendetid.

Og æblet falder åbenbart ikke langt fra stammen. For Remees datter, Emma, 12, bryder nemlig ud i sang for sin far. Remee var alt andet end forberedt på det, så det bliver også til en enkelt tåre, når Puk Elgård opruller hans liv.

Ikke nok med at Emma synger for sin far. Nej, det er også en af Remees egne sange, som datteren optræder med i programmet.

- Jeg ser så meget op til hende. Hun har 100 gange mit talent, men hun tør ikke optræde for mig, fortæller en rødøjet Remee til Puk Elgård, der er vært på programmet.

Men Emma overvandt tilsyneladende sin nervøsitet og nu er vejen måske banet for, at Remee fremover skal skrive sange til sin datter.

Læs mere om: