4. nov. 2011
Af af Preben Petersen
Camilla Parker Bowles: Sådan en hat må jeg have
Camilla Parker Bowles er interesseret i Sowetokvindens flotte hat.
Foto: AOP
Hertuginden af Cornwall var imponeret over den lokale hovedbeklædning under et besøg i Soweto.
Man må - som måske bekendt - normalt ikke pege, men der blev set igennem fingre med den lille uskik, da prins Charles og Camilla Parker Bowles var på besøg i Soweto i Johannesburg i Sydafrika. Hertuginden af Cornwall kunne ikke holde fingeren i ro af umiddelbar fascination af en traditionel, lokal hat, som en kvinde bar.
Som ved et lykketræf kunne en af parrets værter næsten øjeblikkeligt hive en forrygende gave frem til Camilla - nemlig en hat i samme stil som den, der netop havde interesseret den kongelige gæst. Herunder kan du se episoden i billeder.
Prins Charles og Camilla er på en fem dage lang tur i Sydafrika, som bliver afløst af fire efterfølgende dage i Tanzania. Parret vil sætte fokus på sociale og miljømæssige aspekter på turen.