Margit Brandt er død
Designeren Margit Brandt døde natten til i dag efter lang tids sygdom. Margit Brandt led af lungesygdommen KOL, som hun ikke kunne helbredes for.
- Mor døde i nat. Hun har været syg i lang tid. Vi var alle samlet om hende, siger Margits døtre, Julie og Emilie Brandt til seoghør.dk..
Margit Brandt var uddannnet tilskærer og tog derefter til Paris, hvos hun stod i lære hos designerne Pierre Balmain og Louis Ferraud. I 1965 oprettede hun sit modefirma, B-age sammen med Erik Brandt. De blev gift i 1966 og fik døtrene Emilie og Julie. Parret hørte til blandt kongefamiliens nærmeste venner; Erik Brandt spillede jævnligt tennis med prins Henrik.
Det er fem år siden, Margit Brandt fik konstateret sygdommen KOL - efter mange års cigaretrygning. Hun blev 66 år gammel.