18. okt. 2011
Af af Thomas Flindt
Hertuginde Catherine strålede i knaldrød gallakjole
I en tale roste prins William de to velgørenhedsorganisationer for deres arbejde.
Foto: AOP
Hertuginden strålede i en lang, rød gallakjole til velgørenhedsfest.
Hertugparret William og Catherine var aftenens hovedpersoner, da de forleden deltog til et stort velgørenhedsarrangement på St. James' Palace.
Gallafesten blev holdt af "100 Women in Hedge Funds", en organisation som prins William er protektor for, som har dedikeret år 2011 til at indsamle penge til "Child Bereavement Charity" (familier som har mistet et barn, red.).
Prins William var klassisk klædt i en sort smoking, mens Kate fik mange misundelige blikke for hendes lange, blodrøde kjole fra Belulah London. Det var tydeligt at se, at hertuginden nød rollen som aftenens midtpunkt, og hun strålede af glæde ved sin mands side.
Glæden blev endnu større, da det blev afsløret, at man havde indsamlet knap syv millioner kroner.