14. okt. 2011
Af af Kari Okholm Just og Josefine Sofie Funch

Iben Hjejle er alt for nærtagende

Iben Hjejle
Iben Hjejle
Foto: Lars Laursen
Skuespilleren Iben Hjejle analyserer sit eget behov for at være sjov og bruge humor hele tiden.

Mange kender Iben Hjejle fra danske komedier, og som hende, der altid skal fyre en joke af. I denne måneds nummer af Ud & Se fortæller skuespillerinden ærligt om hendes syn på sig selv. Iben voksede op med en far, der var folkeskolelærer, og en mor, der var gymnasielærer. Noget hendes mor ofte sagde var: "Nå, det kan vi ikke sidde og pille i." Det er noget Iben har taget til sig. Så når hun tit laver sjov og fyrer jokes af, er det faktisk noget hun automatisk bruger til at gemme sig bag ved. Hun kan godt lide at holde tingene lidt på afstand, og hun er godt klar over det selv.

- Der er nok noget om, at jeg beskytter mig selv ved at holde tingene ud i strakt arm med lidt humor, fordi jeg i virkeligheden er sådan en person, der tager alting for nært, siger hun til Ud & Se.

Ude fra kan det være svært at gennemskue, men hendes nærmeste kender hende godt nok til at vide, hvornår hun prøver at snakke udenom ved at være sjov. Hun kan simpelthen ikke lade være.

- Det er nærmest sådan en form for Tourettes syndrom for mig, at jeg hele tiden lige skal komme med en joke, fortæller hun til bladet. Så Iben Hjejle vil nok altid forblive klassens sjove pige.

Læs mere om: