7. okt. 2011
Af af Marianne Singer
Julie Ølgaard single igen
Julie Ølgaard og Mik Strøyberg
Foto: AOP
Efter godt tre års forhold er skuespilleren Julie Ølgaard og kæresten Mik Strøyberg gået fra hinanden.
Hun er kendt fra film som "Råzone" og "Dig og mig" og har været vært på "Zulu djævleræs". Julie Ølgaard, 30, har haft travlt med sin karriere de seneste år som en af de unge talenter i film- og tv-verden og får nu endnu mere tid til at koncentrere sig om sit arbejde. Hun er igen alene, efter at det er slut mellem hende og kæresten Mik Strøyberg.
- De er blevet enige om at gå fra hinanden, men de er bedste venner og alt er godt, fortæller Julie Ølgaards manager Anne Lindberg.
Julie har tidligere fortalt BILLED-BLADET om det stærke bånd, hun har til Mik.
- Han giver mig modspil ved altid at være der og gør mig tryg og giver mig så meget kærlighed, at jeg hele tiden vil ham det bedste og har ham med i mine tanker altid.