2. okt. 2011
Af af Vibeke Spangsberg

Lille prins Henrik på cykeltur med farmand

Prins Henrik er stadig for lille til at cykle, så han sad bag ved farmand på familie-cykelturen.
Prins Henrik er stadig for lille til at cykle, så han sad bag ved farmand på familie-cykelturen.
Foto: Vibeke Spangsberg
Nikolai og Felix var på weekend på Schackenborg, så prins Joachim nød årets formentlig sidste sommerdage på udflugt med hele familien. Gravide Marie cyklede også med.

Vejret kunne ikke være bedre, da Joachim søndag tog hele familien med på cykeltur. Prinserne Nikolai og Felix var på weekend hos far og Marie på Schackenborg, hvor de nød en sidste fornemmelse af sommer med 18 grader, blå, blå himmel og høj solskin, og derfor var alle fem at finde på landevejen uden for Møgeltønder.

Selv om Marie efterhånden er i femte måned, cyklede hun med. Men tempoet hjem var ikke helt så hurtigt, som Nikolai kunne tænke sig. Så det sidste stykke til slottet hjulede han i forvejen skarpt forfulgt af Felix - begge behørigt iført cykelhjelm - og næsten hjemme fandt de ind på en smutvej, så de undgik turisterne ved broen.

Da Henrik endnu er for lille til at cykle, havde Joachim ham med i trækvogn bag cyklen. Her sad han lige så fint og nød turen, da BILLED-BLADET mødte det kongelige cykelhold, og Joachim stoppede og hilste.

- Kan I mærke den lille sparke? ville vi gerne vide.

- Det er vores lille hemmelighed, svarede prins Joachim med et smil, inden han og Henrik fulgte efter resten af familien hjem til slottet.

Læs mere om: