Signe Lindkvist flytter ind hos kæresten
Det er ikke kun jobmæssigt, at der skal ske noget nyt for Signe Lindkvist, der netop har sagt op i DR. Det er nemlig også slut med singletilværelsen. Børneværten og nu tidligere kanal-redaktør på Ramasjang er forelsket, og kærligheden trives så godt, at den 37-årige TV-vært nu er flyttet ud af sin lejlighed på Vesterbro og sammen med sin nye kæreste, Mads Ulrich Holmstrup i hans villa på Christianshavn.
- Vi har kendt hinanden et halvt års tid, og jeg - og min datter Carly My på seks år - er lige flyttet ind hos ham. Min datter er også meget glad for ham. Og Mads har også to børn fra tidligere, så det bliver en sammensat familie, fortalte Signe, da parret ankom til premieren på "Headhunterne" i Imperial.
Mads Ulrik Holmstrup er direktør for produktionsselskabet Mastiff, som blandt andet laver "Vild med dans" og "Paradise Hotel". Muligvis er Signe også "headhuntet" til at skulle lave programmer for Mastiff. Det er nemlig det eneste produktionsselskab - udover DR - der udvikler sine egne børneprogrammer.
- Jeg ligger i forhandling om et andet job på en anden TV-station lige nu, mere kan jeg ikke sige, indrømmer Signe, der til spørgsmålet om hun også skal giftes svarer:
- Det ved jeg ikke. Der er ingen ring på min finger, og han har ikke friet, men vi er rigtig glade for hinanden.
Signe Lindkvist har været gift før, men ægteskabet med Thomas Nordkvist varede blot ti måneder.