25. sep. 2011
Af af Anna Johannesen

Annie Birgit Garde gift med sin professor

Annie Birgit Garde og Ole
Annie Birgit Garde og Ole
Foto: Krestine Havemann
Det er aldrig for sent at blive gift. Det beviste Annie Birgit Garde for nylig.

Skuespilleren Annie Birgit Garde og professor Ole Immanuel Franksen fik en fantastisk bryllupsdag, hvor familie og venner i dén grad blev overbevist om, at "kærlighed har ingen alder".

Det var "verdens lykkeligste brudepar", der efter vielsen i Søborg Kirke kunne følges ad som mand og kone til bryllpsfest på Esrum Kloster. Selv om bruden, skuespilleren Annie Birgit Garde i næste måned fylder 78, lignede hun en ung forelsket pige, da hun puttede sig ind til sin to år ældre Ole uden for den gamle kirke i Nordsjælland.

- Vi har glædet os så meget til denne dag, sagde en rørt Annie Birgit Garde, der blev ført op til alteret af sin 48-årige søn, Michael. Senere sang hendes datter og svigersøn, Maria Garde og Nis Pedersen "Bridge over Troubled Water", og hvis dét ikke fik tårerne frem i øjnene på både brudeparret og deres gæster i kirken, så måtte de fleste i hvert fald have fat i lommetørklædet, da barnebarnet Jakob på 12 år med høj og klar barnestemme læste Viggo Stuckenbergs smukke digt "To som elsker hinanden" for de nygifte.

Det var brudeparrets gode ven, provst Eigil Bank Olesen fra Holmens Kirke, der viede dem.

- I to har hele livet danset i den samme sal, bare i hver sin kvadrille, og nu først i en moden alder fået øje på hinanden. Det er en fryd, når folk oppe i alderen oplever kærligheden, og er man først blevet ramt af amors pile, er der ingen helbredelse, sagde han bl.a. i sin tale.

Læs mere om: