5. sep. 2011
Af af Jan Bergman
Helge Adam Møller brækker armen i cykelstyrt
Helge Adam Møller
Foto: Lars H. Laursen
Helge Adam Møller styrtede søndag formiddag på sin racercykel og brækkede venstre håndled to steder.
Folketingskandidaten havde brugt formiddagen på en længere cykeltur, da det gik galt blot 100 meter fra hans hjem i Næstved.
- Jeg bremser kraftigt med håndbremserne og får blokeret hjulet. Så stod cyklen stille, og jeg forsvandt ud over styret med 30 kilometer i timen, siger Helge Adam Møller ifølge B.T.
- Jeg havde cykelhjelm på, det var klogt, fortæller den uheldige politiker, der nu må gå med gips helt op til albuen de næste fem uger.