Ida Corr: Jeg skal føde hjemme
Ida Corr glæder sig rigtig meget, og det gør den vordende far, hendes syv år yngre kæreste, AB-målmanden Jens Waltorp, også.
- Jeg skal føde hjemme, og det har jeg det rigtig fint med - foreløbig da, griner den smukke sanger, Ida Corr.
Indtil videre har Ida Corr haft en ukompliceret graviditet og er ikke spor nervøs for fødslen. Hun og kæresten har både hus og have i Dragør, så der er masser af plads til familieforøgelsen.
- Jens glæder sig også helt vildt, og han er meget med i det hele. Jeg ved ikke helt, hvor længe jeg skal have barsel. Jeg er sådan set på barsel nu, og med Jens' job må vi planlægge det sådan hen ad vejen, smiler Ida Corr.
- Men jeg skal helt sikkert ikke på tour sådan få uger efter fødslen, så det passer fint, at vi får et lille vinterbarn. Og så er det i øvrigt en dreng, vi venter, og han er absolut et ønskebarn! Men nej, vi har ikke fundet et navn endnu, fortæller Ida Corr.