11. aug. 2011
Af af Jan Bergman
Medina i den kommende James Bond-film
Medina
Foto: Birger storm
Medina har i al hemmelighed været til casting i London på den kommende 007-film, der får premiere i november.
I starten af juli smuttede den danske popdronning til London for at tage en såkaldt prøveoptagelse til filmen, skriver Se og Hør i denne uges blad.
Ifølge ugebladet er der endnu ikke sluppet noget nyt ud om resultatet af castingen, men i næste måned skulle Medina angivelig få svar fra filmselskabet.
Hvis det skulle lykkes popdivaen at få en rolle i den 23. James Bond film, kommer Medina til at spille over for Daniel Craig, og filmen bliver en direkte fortsættelse af 2008-filmen "Quantum of Solace".