Peter Tanevs Tour - Dag 7
Champagne og godt humø r... og styrt.
Andensidste dag skulle starte lidt skidt. Efter en onsdag, hvor benene havde trådt, trådt og trådt op ad den ene bakke efter den anden, var der udsolgt i den grad, at jeg ikke kunne falde i søvn, og det gik ud over Elming.
Klokken 01:15 natten mellem onsdag og torsdag vækker jeg Claus for at fortælle ham om en fantastisk tysk dokumentarfilm om en polsk, døvstum familie. Han vender sig om og siger "Skrid". Ja, jeg må virkelig have været væk og flad.
Nå, men torsdag morgen: 180 km venter forude, og det efter 3 timers søvn. Starter godt med et styrt, da en franskmand har valgt at blokere gaden med sin skraldevogn. Jeg råber på bedste skraldefransk noget til ham, og først der ser jeg, at han ligner en glad udgave af Carsten Werge, og her til aften er jeg faktisk stadig lidt i tvivl. Var det ham?
Vi satte hurtigt kursen mod sidste stop, inden det fredag hedder Paris. Op og ned ad bløde, men til tider stejle bakker, og især når det gik ned fik vi fart på. 65 km/t. var dagens rekord. På en af bakketoppene venter jeg som sædvanlig på Elming og ser faktisk ikke, at han er kommet op. Det skyldes nok, at han allerede er i gang med at chamere sig ind hos en af de lokale piger. På billedet kan I se, hvor glad han er. Vi cyklede videre og lod dem være lidt i fred.
LIdt nede af bjerget hører jeg Elming komme halsende efter os. Han er åbenbart hurtig, og knap har jeg nået at sige "Nå, der er du!", før han styrter i et sving. Resten af dagen gik med, at han forsøgte at bortforklare styrtet, som selvfølgelig skyldtes alle andre end hans egne evner på cyklen.
Ellers var det en dejlig dag gennem Champagnedalene, og med Elming på slæb er det aldrig kedeligt. Vi hyggede os, og glæder os til i morgen, hvor vi kører til Paris.
Faktisk fandt jeg her til aften ud af, at vi bor på samme hotel som Carsten Werge. Jeg så ham nemlig ude på parkeringspladsen tage armhævninger i tværstangen på sin cykel.
VI ses i Paris!