Fez og ballade: Mød Ørkenens Sønner
"Hvis vi nu tager et emne, som forhudsforsnævring...".
Sveden begynder langsomt at pible på journalistens pande. De fire logebrødre i Ørkenens Sønner gør det ikke nemt for en stakkels reporter at skrive læsbare noter under interviewet. De fire skuespillere har helt tydeligt 20 års erfaring i at tale om mænds seksuelle frustrationer, problemer med prostata og ulovlige fantasier - uden at trække på smilebåndet. Søren Pilmark argumenterer ivrigt for, at logens sange om seksuelle afvigelser og slappe stråler sparer mange mandlige publikummer for dyre timer hos psykologer, og han sætter så trumf på med oplysningen om, at når han og hustruen Susanne skal op og tisse samtidig om natten, så vil hun altid tisse først, fordi "det tager så lang tid, når du skal tisse, Søren"!
Så er interviewet li'som i gang!
Da Ørkenens Sønner tog hul på deres 7. show, "Varm luft i Canal Grande", i maj, var det præcis 20 år siden, de første gang præsenterede danskerne for den lumre loge på loftet over en restaurant på Allégade på Frederiksberg.
Der sad syv publikummer på stolene, hvoraf de fem var journalister! Siden er det heldigvis gået lidt bedre. Det forrige show, "En sang fra de varme lande", i 2007 satte danmarksrekord med 330.000 solgte billetter til 244 shows på en maraton-turné, der strakte sig over halvandet år. Og det nye show er foreløbig på turné frem til juli 2012!
- Det er en direkte reaktion på den sidste, meget lange turné, at vi denne gang optræder tre uger og holder en uge fri. Vi spiller også kl.16 om lørdagen og holder så fri søndag og mandag, fortæller Asger Reher, 61.
- Vi har prøvet at have dobbeltforestillinger, hvor vi kastede blod op! Vores show er jo nærmest en stor gang ingenting, så vi er nødt til at være til stede på scenen 110% hele tiden. Hvis vi ikke er det, så falder showet sammen som en soufflé, supplerer Søren Pilmark, 55.
Når vi møder muren
- Når vi har spillet det samme show aften efter aften i lang tid, så bliver det virkelig hårdt hen imod slutningen af ugen. Vi synger og er på hele tiden. Så kan vi mærke, at der bliver trukket tænder ud hos os. Til gengæld stiger publikums energi, jo nærmere vi kommer weekenden. Dér har de tid til at gå ud at spise før showet, og de kan måske sove længe næste morgen. Så er der mere energi og stemning i salen, kan vi høre i vores garderobe på medhøret nede fra salen, hvor 1000-1500 forventningsfulde publikummer strømmer ind, forklarer Henrik Koefoed, 55.
- Vi møder hver især "turné-muren" på forskellige tidspunkter. Efter otte uger på landevejen kan jeg godt blive deprimeret og sige: "NU kan jeg ikke mere". Men heldigvis rammer vi ikke muren samtidig, og så hjælper vi hinanden op og i gang igen, siger Niels Olsen.