29. jun. 2011
Af af Lisbeth Grube
Master Fatman far til rytmisk baby
Herminia Mabunda og Morten Lindberg
Master Fatman
Glæden er stor hjemme hos Master Fatman, som er blevet farmand.
Den 45-årige dj og hans afrikanske hustru, Herminia Mabunda, har fået deres første fælles barn.
- Vi fik en lille ny, rytmisk danser. En pige, som vejede 2964 gram og målte 47 cm, hvilket var præcis de mål, vi havde ønsket os, jubler Master Fatman alias Morten Lindberg til BILLED-BLADET.
- Hun skal hedde Torben eller Ngala. Det må vi se hen af vejen, joker den nybagte far.
Fatman og Herminia mødte hinanden på Roskilde Festival for to år siden. Sidste år blev de gift, og nu har kærligheden altså båret frugt i form af en lille prinsesse. I forvejen er Master Fatman far til Wilhelm fra et tidligere forhold.