Rie Helmer Nielsen: Vil ikke have børn med min nye mand

Rie Helmer Nielsen har netop haft sin debut på det populære TV-program. Hun er ægte nysgerrig og elsker historier med menneskelige relationer. Hun har selv gjort sig sine erfaringer med skilsmisse, ægteskab og delebørn.

Vi møder hende denne dejlige sommerdag ved Søerne tæt på lejligheden på Nørrebro. Her bor hun med ægtemanden Michael Føns, der arbejder i Københavns Kommune. De har dannet par i 10 år og blev gift i 2005.

- Som kærester er vi gode til at hygge os. Vi er ikke så meget ude at feste og drikke champagne. Vi er "hr. og fru hakkebøf" i sofaen, og det er hyggeligt. Vi har også et sommerhus, som vi ofte tager til, når vejret er til det, smiler Rie.

Ikke en efternøler

Fra et tidligere forhold har hun datteren Cecilie på 13 år, og hun er stedmor for Michaels børn, 15-årige Sara og Sebastian, 17.

- At blive gift betyder, at vi ikke behøver at sætte spørgsmålstegn ved forholdet, og børnene ved, at vi holder sammen. Vi har alle prøvet en skilsmisse og har ikke brug for utrygge signaler. Vi var af mange grunde enige om ikke at få et fælles barn. Vi har været heldige tre gange, og ville vi også være det fjerde gang? Børnene bor flere steder, og en efternøler ville sikkert binde enderne sammen, ligesom det ville være hyggeligt med fælles søskende. På den anden side ville det også være mærkeligt at have et barn boende, mens de andre børn ikke er der. Så vi har i stedet delt vores liv op i børnefamilietid og forældretid.

Drømmen går i stykker

Rie blev skilt fra Cecilies far, da datteren var halvandet år gammel.

- Det er hårdt at blive skilt, for drømmen om at blive sammen for evigt går i stykker, men jeg synes, at vi har været gode til det. Mine forældre, der også er skilt, har lært mig, hvordan man går fra hinanden på en ordentlig måde, og de holder i dag fødselsdage sammen, så alle børnebørnene kan være samlet. Det er skønt. Jeg tror, at det har været en fordel, at min eksmand og jeg ikke havde mødt en anden, da vi tog beslutningen om et brud. Vi har begge været gode til at se på vores barn som målet og har heller ikke ønsket hinanden noget dårligt. Min eksmands nye kone er et af de mest fantastiske mennesker, jeg kender i verden. Hun har ikke selv børn og har taget min datter til sig som sin egen. Der er ingen jalousi imellem os, og jeg bilder mig ind, at jeg er heldig.