23. mar. 2011
Af af Jan Bergman
Naja Munthe i husleje-strid med Lego
Naja Munthe
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den kendte tøjdesigner Naja Munthe må i retten mod Lego-koncernen om skyhøj lejekontrakt.
Det er ikke billigt at leje butikslokaler i den trendy del af Københavns indre by. Spørg bare designerfirmaet Munthe plus Simonsen, som betaler 850.000 kr. om året for leje af lokalerne i Grønnegade. Det er en husleje på 70.000 kr. om måneden!
Nu har ejeren af ejendommen imidlertid varslet en fordobling af huslejen, skriver eb.dk.
Det krav har designerfirmaet taget i Københavns byret, som onsdag ventes at afgøre striden:
Om det er både tilladt og rimeligt med en sådan 100 procents forhøjelse.
Ejendommen ejes af KIRKBI invest, som er Lego-familiens investeringsselskab.