X Factor-Annelouise får ros fra sin mor
X Factors store finaleoverraskelse, Annelouise, fik ros fra sin mor efter semifinalen i fredags, hvor hun overraskende gik videre.
- Den er garanteret fra min mor, smilede Annelouise efter semifinaleshowet i fredags, hvor hun overraskede alle - inklusiv sig selv - ved at gå videre.
Hun var ikke i tvivl om, at den lyserøde rose i cellofan var fra hendes mor, der bakker sin talentfulde datter op - ligesom søsteren og bromand, der hver fredag er med i studiet.
Efter to fredage i farezonen turde hun næsten ikke tro på, at hun virkelig var gået videre, men nu begynder hun at tro på, at hun kan gå hen at vinde i Parken.
- Det ville da være fantastisk, men lige nu er jeg bare helt rundt på gulvet over, at jeg er videre og faktisk skal synge for 50.000 mennesker i Parken på fredag. Det er SÅ vildt, griner den kønne pige.