22. mar. 2011
Af Jon Bloch Skipper

Hvad hedder kongefamilien til efternavn?

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Hvad hedder den danske kongefamilie til efternavn? Glücksborg? Mange hilsner Susanne Pedersen

Kære Susanne Pedersen!

De kongelige har flere fornavne end mange af os andre. Til gengæld har de ikke noget efternavn. Flere læsere mener, at deres efternavn er "Rex", fordi dronningen afslutter sin signatur med et "R". Dette "R", der ganske korrekt står for "Rex", er imidlertid ikke et efternavn og benyttes kun af den regerede monark, der på den måde understreger sin ophøjede status. "Rex" betyder "konge" på latin og er blevet brugt af mange fyrster igennem historien.

Den nuværende kongefamilie er af den glückborgske slægt, en sidegren til den gamle, danske dynastislægt, den såkaldte oldenborgske slægt. Men heller ikke Glücksborg er et efternavn.

Med venlig hilsen
Jon Bloch Skipper

Mere om: