14. mar. 2011
Af af Preben Petersen
Mads Mikkelsen tjener godt på Star Tour-reklamerne
Mads Mikkelsen
Foto: Morten Christensen
Skuespilleren Mads Mikkelsen har økonomisk vind i sejlene efter to år med underskud. Det viser hans regnskaber.
Skuespilleren Mads Mikkelsen vandt i sidste uge en Zulu Award for sin deltagelse i reklamen for rejsebureauet Star Tour, men den lille statuette betyder trods alt nok mindre end den rare pengestrøm, som reklamen genererer.
Erhvervsbladet har kigget på stjernens regnskaber og analyseret sig frem til, at Star Tour-reklamerne har en stor del af æren for, at Mads Mikkelsens to selskaber bugner af penge efter to år med underskud.
Mads Mikkelsen og hustruen Hanne Jacobsen samt deres to børn Carl og Viola kan glæde sig over, at de to selskaber tilsammen udgør en pengetank på ca. 1,7 millioner kroner.