28. jan. 2011
Af af Jan Bergman

Drama i Schweiz: Bombe tæt på hvor kronprinsesse Mette-Marit stod

Kronprinsesse Mette-Marit smiler til fotografen foran Hotel Morosani Schweizerhof, blot 100 meter fra det sted, hvor bomben sprang torsdag morgen.
Kronprinsesse Mette-Marit smiler til fotografen foran Hotel Morosani Schweizerhof, blot 100 meter fra det sted, hvor bomben sprang torsdag morgen.
Foto: Facsimile Norsk kongehus' hjemmeside
Dramatik under det norske kronprinspars besøg i Davos i Schweiz.

Som skrevet tidligere her på billedbladet.dk, deltager det norske kronprinspar sammen med topledere fra hele verden ved Verdens Økonomiske Forum i Davos, Schweiz.

Og det var da også en tydeligt oplagt og glad kronprinsesse Mette-Marit, der tirsdag lod sig fotografere foran Hotel Morosani Schweizerhof.

Ifølge BBC angreb aktivister torsdag morgen kl. 9 hotel Post Hotel Morosani med en bombe. Dette er blot 100 meter fra hvor Mette-Marit tidligere stod.

Ved eksplosionen blev to vinduer smadret, men heldigvis kom ingen personer til skade.

Informationssansvarlig ved hoffet Sven Gjeruldsen, udtaler til seher.no, at kronprinsparret ikke var til stede på Post Hotel Morosani da aktivisterne slog til.

Sikkerhedsniveauet er ekstra højt i byen og omkring 2500 politibetjente er kommanderet på plads, rundt omkring i byens gader og bygninger.

Om den dramatiske begivenhed i Davos har påvirket kronprinsparret, melder hoffet intet om.

Læs mere om: