Lise Nørgaard: Mere praktisk hvis jeg var død

Selv om benet "gør pokkers ondt", og hun må sige farvel til sin elskede lejlighed, har 93-årige Lise Nørgaard ikke tabt humøret.

- Nej, for så kan man lige så godt trække græstørvene op over hovedet, siger hun.

Siden Lise Nørgaard faldt i december, har hun, bortset fra et kort julevisit hos sin datter, Anne, været på genoptræningscenteret Skovbrynet i Holte

- Jeg blev opereret på Herlev Sygehus, og dér kunne man godt tabe sin tillid til velfærden i Danmark, lyder det bramfrit fra Lise Nørgaard. Men her på Skovbrynet er der intet at klage over. Personalet er enestående, alle er søde og rare. Jeg egner mig jo ikke til at fejle noget, men nu skal jeg så lave alle de her øvelser et par timer om dagen. Det gør pokkers ondt, og jeg bliver helt svedt, men jeg synes, det går fremad, siger Lise Nørgaard, der nu også må se i øjnene, at hun ikke længere kan vende tilbage til sin elskede lejlighed i Skodsborg.

- Den er i to etager, og børnene er ikke trygge ved, at jeg skal løbe på trapper. Nu finder de så en anden til mig, mens jeg bor her, og mine børnebørn har sagt, at jeg ikke må bære så meget som en tændstikæske, når jeg flytter. De er enestående.

Der venter så meget spændende

- Selvfølgelig havde det været mest praktisk, hvis jeg bare var død, men der venter bare så meget spændende. Til marts skal jeg være oldemor til et par tvillingedrenge; det vil jeg da nødig gå glip af, og så fylder min svigersøn 70 og holder en mægtig fødselsdagsfest, som jeg sandelig også gerne vil med til. Det er her sidst i januar, så det bliver med krykker eller "albue-stokke", som det hedder nu om dage. Lyder det ikke komisk, siger hun og griner højt, for hendes humor har gudskelov ikke lidt nogen skade.

- Taber man først humøret, kan man lige så godt trække græstørvene op over hovedet, siger Lise Nørgaard.

- Er du bange for at dø?

- Det har jeg egentlig ikke tænkt over, men jeg vil helst, det sker, uden jeg opdager det