Johnny Hansens kæreste har det svært
At blive et kendt ansigt og komme på bladenes forsider er ikke en nem sag for Gitte Mortensen, men ikke desto mindre er det den virkelighed, Kandis-Johnnys kæreste lever i.
Der er dem, der ikke kan få nok af det, og så er der dem, der muligvis aldrig bliver helt vant til det. Ifølge Gitte Mortensen hører hun selv til i den sidste kategori.
- Jeg er Gitte fra Fyn og vil gerne fortsætte som Gitte fra Hurup. Men jeg har fundet ud af, at det ikke helt kan lade sig gøre, fortæller Gitte til eb.dk.
- Jeg vil stadigvæk gerne være mig, det er ikke mig, der er kendt. Det er surrealistisk at se sig selv på forsiden af bladene. Om jeg nogensinde bliver dus med det, ved jeg ikke, men jeg kan vel vænne mig til det, fortæller 39-årige Gitte, der forrige år blev kæreste med Johnny.