Keld og Hildas svære farvel til hunden
- Vi savner ham hver dag og nogle gange vågner jeg om natten, fordi jeg tror, at jeg hører hans skridt på gangen. Sådan fortæller sangeren Hilda Heick, som for tre uger siden måtte sige "farvel" til hendes og Kelds hund, Anton, som nåede at blive 14 år og tre måneder.
- Anton blev jo en del af familien, og man kommer jo sådan til at holde at dem, siger Hilda. Det er den tredje hun, som familien Heick har haft og de er alle blevet omkring de 14 år.
Anton havde det til sidst meget dårligt. Han kunne ikke stå på sine bagben og det kom fra en forkalkning i ryggen.
- Han klynkede ikke, men kiggede på os med bedende øjne, som vil han sige "så hjælp mig dog", fortæller Hilda, som stadig er meget ked af tabet.
Parret har haft den samme dyrlæge i gennem de sidste 30 år og fik god støtte derfra.
- Vi fik 30 minutter, hvor vi fik sagt ordentligt "farvel" og sad med ham til det sidste. Han var den bedste af de tre hun, som vi har haft og var altid med os rundt, når vi spillede. Men om vi skal have en ny, ved vi endnu ikke. Det er jo lidt besværligt at have hun med til Sverige, men loven bliver lidt lempeligere fra 2012. Så mon ikke vi skal have en lille ny puddel, fortæller Hilda.