12. dec. 2010
Af af Lisbeth Grube

Frank Høj nyforelsket kort efter skilsmisse

Frank med Charlotte, der er mor til Joachim på 12 og Josephine på ni, som også var med til trylleshow.
Frank med Charlotte, der er mor til Joachim på 12 og Josephine på ni, som også var med til trylleshow.
Foto: Lars Laursen
Frank Høj har netop kørt sit sidste professionelle cykelløb, men privat triller det derudad.

Den 37-årige sportsstjerne er nyforelsket og kører parløb med Charlotte Skovmand, 41.

- Vi har været kærester siden i sommer. Endnu er vi ikke flyttet sammen, men vi har fremtidsplaner, lød det lidt genert fra Frank, da han havde Charlotte under armen til premieren på Deutsch & Solbergs trylleshow "Crash".

Frank Høj har mødt kærligheden igen efter en lyn-skilsmisse tidligere på året. I oktober 2008 blev han gift med Mette Sofie Thrane, som på det tidspunkt var gravid med lille Holger. Han kom til verden for halvandet år siden - men lykken brast efterfølgende mellem forældrene.

Nu smiler Frank med Charlotte, der er mor til Joachim på 12 og Josephine på ni, som også var med til trylleshow og hyggede sig med mors nye kæreste. Til daglig driver Charlotte konsulentfirmaet Excellentor, der tilbyder kvalitets- og miljøstyring, mens Franks fremtid ligger åben, efter han har stillet cykelskoene.

Læs mere om: