Mads Vangsø tilbage på radioen
I to et halvt år har 39-årige Mads Vangsø nærmest været usynlig i mediebilledet, og det har svirret med rygter om blandt andet kæmpe kreditgæld. Fra mandag den 3. januar er han tilbage som vært på Radio 100FM, hvor han får sit eget program i den højt prioriterede sendeflade fra 15-18.
I morgen fortæller han i BILLED-BLADET, hvad han i virkeligheden har lavet i sin sendepause.
- Jeg har altid godt kunnet lide at bygge om, og derfor besluttede jeg at give min egen drøm om at bygge et skud, så jeg kunne veksle mellem det og jobbet som vært. Det har jeg så fået nogle drabelige tæsk for.
Mads Vangsø løb direkte ind i en finanskrise og erkender i dag, at han hverken var dygtig eller erfaren nok til at navigere i byggeriet på det tidspunkt.
Både økonomisk og personligt har det været et par hårde år, men også lærerige, og Mads Vangsø klynker ikke.
Nu er han tilbage i en verden, han kender og er suveræn god til at navigere i.
- Jeg har ansat Mads, fordi han er en af de allerbedste i branchen. Så klar er meldingen fra direktøren for Radio 100FM, Jim Receveur.