Brødrene Price er blevet hjemløse
Brødrene Price er gået i tænkeboks for at finde et nyt "hjem" til deres populære madprogram "Spice med Price". Hidtil har brødrene kokkeret for åben skærm i deres hyggelige, sorte sommerhus, men nu er huset solgt, så de to madglade herrer må se sig om efter en ny lokation.
- "Spice med Price" er et personligt program, så det vigtigste for os begge to er, at det bliver lavet hjemme hos os selv - om det så er i James' eller mit køkken, siger Adam Price til B.T.
- Vi skal kunne bruge vores eget piskeris og køkkenredskaber og ikke stå i en eller anden dekoration, tilføjer han.
Helt fast ligger det dog, at den populære serie dukker op på ny i det nye år. Faktachef Gitte Tækker fra DR bekræfter, at man regner med, at "Spice med Price" vender tilbage til efteråret med syv nye afsnit. Men først skal man altså lige have fundet et nyt køkken til brødrene.