29. nov. 2010
Af af BILLED-BLADET
Casper Christensen og Iben Hjejle holder juleaften alene
Casper Christensen og Iben Hjejle
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kendis-parret holder juleaften uden børn i år – de er nemlig ikke hjemme.
Iben Hjejle og Casper Christensen har valgt, at deres tre sammenbragte børn i julen ikke skal lide under, at de er skilsmisse-børn.
- Vi har altid valgt at fejre jul med børnene på en anden dato end den 24. december. På den måde får ungerne nogle fantastiske julefester, hvor de ikke skal bekymre sig om, hvor de er i verden og hos hvem. Juleaften er det så bare Casper og mig, og det fungerer så fint, fortæller Iben.